Praktisk info
Oplev Økodag 2026 på landbruget Fineshaab
Peter bor på Fineshaab sammen med sin kone Karina og deres fire børn. De overtog gården i 2005 og er i dag tredje generation på stedet – en slægtsgård, hvor traditioner, ansvar og udvikling følges ad.
På gården driver de et moderne, økologisk landbrug med 320 malkekøer samt et tilsvarende antal ungdyr og kalve. Hver dag leverer køerne omkring 11.000 liter mælk, og driften er præget af fokus på dyrevelfærd, kvalitet og bæredygtighed. Arbejdet i stalden er en fast del af hverdagen, hvor rutiner og omhu sikrer sunde dyr og en stabil produktion.
Til gården hører 350 hektar jord – svarende til cirka 492 fodboldbaner – hvor familien dyrker foder til besætningen. Marker med græs, majs, ærter og korn breder sig omkring ejendommen og danner grundlaget for den økologiske drift.
Fineshaab glæder sig til at byde velkommen til Økodag 2026!
Aktiviteter til Økodag
På gården vil der være masser af aktiviteter for både store og små, oplev bl.a.:
Se køerne komme på græs: Lukkes ud kl. 12.00
Smagsprøver på økologiske produkter
Gå på opdagelse hos køerne
Tal med en landmand
Legeområde for børn
Halmlegeplads
Kørekort til pedaltraktor
Klap en kalv
Prøv en hoppeko
Mød gårdens heste
Godt at vide
Bemærk venligst, at hunde IKKE må medbringes.
Alle gårde har åbent mellem kl. 10.00-14.00, og øko-køerne kommer på græs kl. 12.00.
Brug din sunde fornuft, når du bevæger dig rundt på gården med børn. Det er en arbejdsplads, som du besøger, med maskiner, store dyr og meget andet. Hold hele tiden godt øje med dine børn både ude og inde, så vi undgår uheld og uhensigtsmæssige situationer.